En uventet besked
Den Uventede Besked
Fredag den 7. juni var dagen, hvor vi endelig skulle have svar på den seneste scanning af min tumor. Hele vores lille kernefamilie sad sammen og lyttede intenst til, hvad lægen havde at sige om situationen. Vi havde alle håbet på en positiv udvikling, men det var desværre ikke de opløftende nyheder, vi havde ønsket os. Tumoren var vokset med 10 procent, og lægen fortalte, at den ville fortsætte med at vokse. Som konsekvens besluttede lægerne at stoppe al behandling fra dags dato, uden at der ville blive gjort yderligere fra deres side.
Familien var i chok – det siger jo næsten sig selv. Alle havde håbet på, at tumoren i det mindste ville have holdt op med at vokse. Men for mig selv var det en helt anden oplevelse. I stedet for at blive overvældet af skuffelse, følte jeg en uventet lettelse. Jeg vidste inderst inde, at kemobehandlingen ikke længere havde nogen effekt, og kroppen begyndte at reagere med smerter og kramper i både ryg, muskler og led. Den fysiske belastning var blevet for meget, og at blive fri for behandlingen føltes som en befrielse.
Det mest overraskende var, at lægerne blot sagde farvel og tak, uden at tilbyde nogen videre information om andre muligheder. Hvilke alternativer kunne der være? Det blev ikke nævnt, og jeg stod tilbage med en følelse af tomhed. Heldigvis havde jeg i ugerne op til en uventet oplevelse, der skulle vise sig at give mig en smule håb.
En Uventet Forandring
Cirka tre uger før mødet med lægen havde vi grillet en del, og flere aftener i træk havde vi spist bagte kartofler med hvidløgssmør. Jeg begyndte at bemærke en mærkelig sammenhæng – hver gang jeg spiste hvidløg, fik jeg det bedre. Jeg nævnte det for min kone, Sanni, og hun begyndte at søge på nettet for at se, om der kunne være noget om snakken.
Til vores store overraskelse viste det sig, at der faktisk kunne være en sammenhæng mellem hvidløg og de positive ændringer, jeg oplevede. I de tre uger op til lægens besked begyndte jeg at spise en betydelig mængde hvidløg dagligt – svarende til fire fed hvidløg hver morgen. I løbet af denne tid bemærkede jeg en markant forbedring. Den konstante susen i mit hoved forsvandt, og min motorik blev mærkbart bedre. Hvor jeg tidligere havde brug for en kørestol til at komme rundt, gik jeg nu selv op til lægens afdeling.
Som det står nu, lever jeg næsten som normalt igen. Jeg kan selv tage bad, lave mad, gøre rent og tage på shopping – alt sammen uden brug af kørestol. Vi har derfor valgt at gå all in på at undersøge naturlige midler og alternativer, der måske kan gøre en forskel i min situation. Jeg vil løbende opdatere bloggen med de erfaringer, jeg gør mig på denne rejse inden for naturmedicin. Det skal dog nævnes, at jeg fortsat får min epilepsimedicin og binyrebarkhormon, da disse stadig er nødvendige for min tilstand.