At Kæmpe for Livet, At have et mål.

En Weekend Fyldt med Samvær og Gode Stunder

I weekenden havde vi besøg af Jacob, Anne Julie, Thorbjørn, Marlene og pigerne. Vi havde en rigtig god tid sammen, endda med en lille fisketur nede ved havnen. Vi var også på en hyggelig morgenmadscafé med en smuk udsigt over havnen. Alt virkede til at være godt, på overfladen i hvert fald.

Men bag facaden er tingene desværre anderledes. Det binyrebarkhormon, der skal holde mig i live i forhold til min tumor, æder langsomt min krop op. Jeg kan ikke stille noget op mod det. Hvis jeg stopper med pillerne, vil jeg få frygtelige hævelser i hovedet. Hvis jeg øger dosis, vil bivirkningerne blot blive værre, uden at det giver nogen reel forbedring. Der er derfor kun én vej – og det er desværre en forværring.

Kampen Mod Kroppens Tilbagegang

Det er noget, jeg mærker hver dag, i større eller mindre grad. Nogle dage er stadig gode, mens andre er svære at komme igennem. De svære dage er de værste, når jeg kan mærke, at tilbagegangen er kommet for at blive. Som den dag, hvor jeg kom ned på knæ og ikke kunne rejse mig igen uden hjælp.

Jeg forsøger hele tiden at finde det positive i hver dag og skubbe de mørke tanker væk. Men det bliver sværere, efterhånden som kroppen udfordres med nye problemer. Min motorik er konstant en udfordring; bevægelser, der engang var lette, kræver nu alternative metoder. Men det lykkes ikke altid, og min balance er blevet væsentligt forringet.

Min hud er blevet tyndere og mere følsom, hvilket resulterer i mange blå mærker. Mine fødder, især den højre, er kraftigt hævede, så jeg kan kun gå i klipklappere, når jeg skal ud. Det er blevet en stor udfordring at holde fokus på det positive, når der konstant dukker nye, negative ting op at kæmpe med.

Jeg har sat et mål for resten af denne rejse: Jeg vil nå at se mit barnebarn på Jacobs side blive født. Det betyder, at jeg skal kæmpe til omkring nytårsaften. For andre ville det være en selvfølge at nå dertil, men for mig vil det kræve kamp og udholdenhed hver eneste dag. Jeg ved, at jeg kommer til at bære mange udfordringer på ryggen, inden jeg når derhen.

Jeg fortsætter med at spise ca. 15 fed hvidløg hver aften, og jeg tror stadig, at det er med til at holde tumorens udvikling lidt på afstand. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det aktive stof i hvidløg ikke kan fremstilles i en mere koncentreret form og bruges til at bekæmpe tumoren mere effektivt.